Kørekort til bil

Kvik Trafik er en køreskole i Silkeborg, hvor vi er 3 friske kørelærere, som vil gøre det til en god og hyggelig oplevelse at få et kørekort til bil eller motorcykel. Vi  giver dig et intensivt kursus, så du både sparer tid og penge, når du erhverver dit bilkørekort.

Kvik Trafik er din køreskole i Silkeborg, hvor der altid er plads og tid til hver enkelt elev. Vi er en køreskole med hold, der er små og hyggelige, hvilket betyder at der ikke er nogen der bliver “glemt” i undervisningen. Selvom det går hurtigt, går vi ikke på kompromis med uddannelsen, og elever fra vores køreskole, bliver ikke sendt til teoriprøve eller køreprøve før de er klar.

Bor du i en af de mindre byer, f.eks. Hammel, Fårvang, Bryrup, Ry, Kjellerup, Them, Ans eller Gjern, kan det muligvis være en fordel at tage dit kørekort på vores køreskole i Silkeborg.

Hvornår må jeg få kørekort til bil?

Du må starte på at tage bil kørekort 3 måneder, før du fylder 17 år.
Er du under 18 år er det dine forældre der skal skrive under på ansøgningen om kørekort til bil.

Hvis du tager dit kørekort som 17 årig skal du køre med en ledsager indtil du bliver 18 år, og ledsageren skal min. være 30 år og have 10 års kørselserfaring, og må ikke have været frakendt kørekortet i 10 år.

Førstehjælpskursus

Ved førstegangserhvervelse af kørekort til bil skal man have et kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Dvs. at har du et kørekort i forvejen, behøver du ikke færdselsrelateret førstehjælp. Du kan få dit førstehjælpsbevis her hos os, hvis du ikke skulle have et i forvejen.

Sådan gør vi hos Kvik Trafik

Kørelektionerne foregår i en Audi A3, Audi A4 eller MINI JCW Automatgear.

Undervisning i bilen foregår ved samme kørelærer under hele forløbet, så du er fortrolig med både bil og kørelærer. Skulle du have ønske om en bestemt bil eller kørelærer, så er det bare at informere om dette, og vi vil gøre hvad vi kan for at opfylde det. Ligeledes er det os selv, der underviser på manøvrebane og på køreteknisk anlæg i det omfang det er muligt.

Vi ved af erfaring, at det er vigtigt at kende bilen i prøvesituationer.
Derfor vil den bil, du vælger at tage dit kørekort i, også være den bil, du skal aflægge køreprøve i.

Lægeerklæring
Ved erhvervelse af et kørekort skal du også have en lægeerklæring hos egen læge.
Du skal medbringe et velligende pasfoto, 35 x 45 mm, enten til lægen eller til teoriundervisningen inden teoriprøven. Lægeerklæringen skal være i en lukket kuvert!

Menu
Call Now Button